| KASTRUP KAMMERKOR |
![]() |
|
Hvad er Kastrup Kammerkor | ||||||||
| Kastrup Kammerkor er et blandet amatørkor med p.t. 20-25 medlemmer. Koret og de fleste af medlemmerne er hjemmehørende på Amager. Simon Peters Kirke på Kastrupvej har i mange år været ramme om korets ugentlige prøver. Koret er grundlagt i 1966. Korets repertoire er koncentreret om den klassiske kormusik, og som regel har vi såvel verdslig som kirkemusik på programmet. Ud over egne koncerter har koret med jævne mellemrum deltaget i større arrangementer i samarbejde med andre kor, orkestre og professionelle solister. I efteråret 2010 skal vi således medvirke med opførelsen af Puccinis "Messa di Gloria" og i 2007 har vi medvirket i opførelser af Verdis Requiem i bl.a. Grundtvigskirken og Roskilde Domkirke.
Fra januar 2010 er korets dirigent Klaus Munk-Nielsen, som du kan læse mere om her. Hvordan arbejdet koret ? Koret øver hver tirsdag kl. 19.20 - 22.00 i Simon Peters Kirkes menighedssal, Kastrupvej, indgang fra Wibrandtsvej. Der afholdes desuden supplerende prøver op til koncerter og rejser. Sæsonen løber fra midten af august til midten af juni.Kastrup Kammerkor har status som aftenskolehold under Musisk Oplysnings Forbund. I øvrigt fungerer koret som en forening med en årlig generalforsamling, hvor bestyrelsen er på valg. Kontingentet udgør p.t. 400 kr. pr. kvartal, dog 200 kr. for studerende, pensionister og arbejdsløse. |